Kalkungødning opstår som et biprodukt fra husdyrproduktionen i kalkunfarme. Den består af dyrenes ekskrementer kombineret med det anvendte strømateriale såsom høvlspåner eller halm.
Kalkungødning er et RED II-kompatibelt restprodukt og egner sig som et omkostningseffektivt inputmateriale til biogasanlæg. Egenskaberne varierer afhængigt af det anvendte strømateriale: Kalkungødning med høvlspåner har som regel en højere strukturel stabilitet, mens kalkungødning med halmstrøelse kan have en højere andel organisk materiale. Ud over sit energipotentiale indeholder kalkungødning værdifulde næringsstoffer med vejledende værdier på cirka 20 til 25 kg kvælstof, 15 til 20 kg fosfat og 15 til 20 kg kalium pr. ton friskmasse. Det gennemsnitlige gasudbytte ligger på omkring 150 m³ pr. ton.
Kalkungødning anvendes på mange forskellige måder, især som substrat i biogasanlæg til produktion af vedvarende energi. Derudover egner den sig til kompostering samt udbringning på landbrugsarealer som organisk gødning. Gennem dens muligheder for både materialemæssig og energimæssig udnyttelse bidrager kalkungødning væsentligt til en bæredygtig cirkulær økonomi i landbruget.
